Producent af strikkede stoffer siden 2009 · Kina
Producent af strikkede stoffer siden 2009 · Kina
Et strikket stof kan bestå den visuelle inspektion ved prøvetagning og stadig vise fnugdannelse efter gentagen brug eller vask. For tøjbrands, der køber strikket fleece-stof, roughened jersey eller pelskonstruktioner, bør fnugdannelse i stoffet behandles som et QC-punkt inden masseproduktion, ikke som en reklamation efter forsendelse. Den sikrere tilgang er at bekræfte fiberblanding, konstruktion, efterbehandling og testmetode, før produktionen godkendes.
Strikkede stoffer fnuger lettere end vævede, fordi deres løkkebaserede struktur efterlader fiberender blotlagt på overfladen. Når disse ender er korte, svage eller løst forankrede, får friktion under brug eller vask dem til at filtrre sig sammen til fnug. I vævede stoffer låser den sammenflettede struktur fiberenderne på plads; i strikkede stoffer, især single jersey og roughened konstruktioner, har den samme friktion mere materiale at arbejde med.
Fnugdannelse vurderes almindeligvis på en visuel karakterskala fra 1–5, hvor en højere karakter angiver mindre synlig overfladeændring. Mange tøjkøbere bruger karakter 4 eller derover som et praktisk mål for godkendelse til masseproduktion, men den accepterede karakter bør defineres sammen med testmetoden, antallet af cyklusser, stoftypen og anvendelsen. En lavere karakter kan være acceptabel for nogle omkostningsfølsomme programmer, men den bør ikke efterlades udefineret i tech pack'en.
Fibervalget er en af de vigtigste variabler bag fnugdannelse i stof, men det bør vurderes sammen med garnstruktur, strikketæthed, rougheningens dybde og efterbehandling. Brands, der køber strikkede stoffer, bør forstå de retningsbestemte forskelle mellem almindelige blandingstyper:
Kæmmet bomuld kontra kartet bomuld: Kæmning fjerner korte fibre før spinding og frembringer et garn med længere, mere ensartet rettede fibre. Kartet bomuld beholder flere korte fibre, som kommer til overfladen hurtigere ved slitage. For strikkede anvendelser, hvor fnugdannelse er en bekymring, kan det være en strukturel måde at reducere eksponeringen af korte fibre at specificere kæmmet bomuld eller ringspundet garn, men det bør stadig verificeres gennem slid- eller fnugtest inden godkendelse til masseproduktion.
Filamentpolyester kontra blandinger med korte fibre: Filamentpolyester danner mindre let fnug, fordi der ikke er fiberender, der kan løsne sig. Syntetiske fibre med korte fibre — almindelige i økonomiske polar fleece-stof-konstruktioner — er mere tilbøjelige til fnugdannelse under friktion, afhængigt af garntvist og rougheningens dybde. Anti-fnug efterbehandling kan forlænge ydeevnen, men fiberlængden er den underliggende variabel.
Bomuld-polyester-blandinger: Polyesterkomponenten styrker fnugene, når de først er dannet, og forhindrer dem i at slides naturligt af. Det gør ophobningen af fnug mere synlig over tid end i konstruktioner af 100% bomuld. Både blandingsforhold og garnkvalitet påvirker, hvor hurtigt dette sker — det bør vurderes i prøvetagningsfasen og ikke antages ud fra fibersammensætningen alene.

Ud over fiberen kan konstruktionsvalg truffet under strikning og efterbehandling påvirke risikoen for fnugdannelse. Masketæthed, garntykkelse, overfladeroughening og efterbehandlingsruten påvirker alle, hvor meget løs fiber der blotlægges på stofoverfladen. For jersey strikket stof brugt i T-shirts eller basislag kan en tættere konstruktion hjælpe med at reducere fnug på overfladen, men resultatet bør stadig verificeres gennem fnug- eller slidtest inden godkendelse til masseproduktion.
Børstede og opsatte konstruktioner — herunder frotte, fleece og velour — har strukturelt set højere risiko, fordi børstningen bevidst løfter fiberender op til overfladen. Anti-pilling-finish (enzymvask eller klipning) kan reducere denne risiko, men effektiviteten afhænger af børstningsdybden og den anvendte finishmetode. Brands bør anmode om bekræftelse af finishtypen under prøvetagningen og ikke antage, at den er standard.
Dobbelstrik-konstruktioner, herunder interlock og ponte roma, klarer sig generelt bedre på pilling end enkeltflade-stoffer, fordi begge overflader er strukturelt bundet. Det er værd at bemærke, når man sammenligner stofmuligheder til samme anvendelsesformål.
At specificere en pilling-karakter i tech pack er mere pålideligt end at stole på visuel inspektion af færdige stofruller. Der refereres oftest til to testmetoder for strikket sportstøj:
Martindale-metoden (ISO 12945-2 / ASTM D4970): Prøven gnides under kontrolleret tryk ved hjælp af en Martindale-tester. Denne metode bruges ofte til flade stoffer og dobbeltstrik, hvor overfladeslid kan vurderes under repeterbare laboratorieforhold. Køberen bør definere testmetoden, varighed eller antal cyklusser og den mindst acceptable karakter i tech pack. For mange programmer med strikket sportstøj er karakter 4 eller derover et praktisk mål, men den præcise tærskel bør bekræftes ud fra stoftype, ordreniveau og køberens krav.
Random Tumble-metoden (ASTM D3512): Farveprøver tumles i et korkforet kammer for at vurdere pilling og relaterede overfladeændringer. Denne metode er generelt anvendelig på vævede og strikkede beklædningsstoffer og kan være nyttig, når købere ønsker at simulere flerretnings-overfladefriktion.
Brands, der indkøber strikket fleece, børstet fleece eller stoffer med pelset overflade, kan anmode om ASTM D3512 Random Tumble-test som en del af prøvegennemgangen, især når flerretnings-overfladefriktion er en bekymring. Resultatet bør bruges sammen med stoftype, finishrute, vaskebetingelser og køberspecifikke acceptkriterier. For pelsede stoffer som chenille-stof bør risikoen for pilling og fnugdannelse markeres separat under prøvetagningen, fordi garnstruktur og overfladepels kan påvirke udseendet på lang sigt.
Hvis udseendet efter vask er en del af køberens krav, kan stoffet vaskes efter en aftalt plejeprotokol før pilling-vurderingen. AATCC TM124 vedrører glathedsudseendet efter hjemmevask, så den bør ikke præsenteres som en pilling-testmetode.
Ved prøvetagning hos Runtang Tex bør pilling-krav bekræftes sammen med fibersammensætning, finishrute og standard for masseproduktion, især for fleece, jersey og strikkede stoffer med pelset overflade, hvor processer som polar fleece anti-pilling-finish spiller en vigtig rolle for at forbedre overfladens holdbarhed og bevare stoffets udseende efter gentagen brug og vask.
For fleece, børstede eller pelsede strikkede stoffer kan brands anmode om ASTM D3512 Random Tumble-test eller ASTM D4970 Martindale-test, afhængigt af stofoverfladen og køberens krav. Metoden, testvarigheden og den mindste karakter bør skrives ind i tech pack før prøvetagningen.
Anti-pilling-behandlinger som klipning, enzymbehandling eller overfladefinish håndteres normalt i stoffets finishfase, før klipning eller afsendelse. De bør ikke betragtes som en løsning efter levering. Brands bør bekræfte finishruten under prøvetagningen og anmode om testresultater på den færdige stofkvalitet, ikke kun på råvaren eller ufærdigt stof.
Runtang Textile producerer fleece, jersey og pile-strikkede stoffer til tøjmærker i hele Europa, Nordamerika og Australien. Hvis fnugdannelse på stof er en kvalitetsbekymring for din næste kollektion, kan du anmode om en prøve med en testrapport for fnugdannelse eller få et tilbud for at drøfte muligheder inden for konstruktion og efterbehandling før godkendelse til masseproduktion.