Producent af strikkede stoffer siden 2009 · Kina
Producent af strikkede stoffer siden 2009 · Kina
Begge stoffer dominerer programmer til sweatshirts og hættetrøjer, og på et færdigt beklædningsstykke kan de se næsten identiske ud. Men frotte og fleece gennemgår forskellige efterbehandlingsforløb — og den forskel viser sig i, hvor konsekvent din masseproduktion gentager det, du godkendte på prøvestadiet. Før du bestiller farveprøver, er her, hvad konstruktionsforskellen reelt betyder for produktionen.
I programmer til sweatshirtstof sammenlignes frotte og børstet fleece ofte, fordi begge er strikkede strukturer, der bruges til lignende varekategorier. Forskellen ligger i den indvendige overflade og efterbehandlingsforløbet: strikket stof af frotte beholder et synligt indvendigt løkkebagside, mens børstet fleece bruger mekanisk børstning til at rejse fiberender til en fnugoverflade. Dette ekstra efterbehandlingstrin ændrer varme, farveudseende, krympningsadfærd og prioriteringer ved inspektion af masseproduktionen.
Derfor behandler producenter de to som separate produktionsprogrammer, ikke som udskiftelige muligheder. At skifte mellem dem midt i sæsonen betyder en anden efterbehandlingslinje, en anden krympningsadfærd og en anden tidsplan for godkendelse af masseproduktionen — variabler, der er værd at fastlægge før prøvetagning, ikke efter.
| Egenskab | Frotte | Fleece |
|---|---|---|
| Indvendig finish | Løkker intakte (løkkebagside) | Løkker børstet til fnugoverflade |
| GSM-område | 220–320 GSM | 280–450 GSM |
| Åndbarhed | Højere | Lavere |
| Varme | Moderat | Højere |
| Risiko for fnugdannelse | Lavere | Højere (fnugoverflade) |
| Sæsonmæssig placering | Forår / efterår / overgang | Efterår / vinter |
For strikket stof af frotte bestemmer GSM, hvor meget luft løkkerne fanger, og hvordan beklædningsstykket falder. Lettere konstruktioner — cirka 220–260 GSM, afhængigt af fiberblanding og konstruktion — passer til programmer til overgangssæsonen. Tungere konstruktioner har mere termisk masse, men tillader stadig luftgennemstrømning gennem den ubørstede løkkestruktur, hvilket er grunden til, at frotte ligger i det helårs-lag-på-lag-område, som mange sweatshirtprogrammer bruger.
Fleece ændrer regnestykket. Børstningsprocessen tilfører en oplevet varme ud over, hvad det rå GSM-tal antyder — en fleece på 280 GSM kan føles betydeligt varmere end en frotte på 300 GSM, fordi fnugoverfladen af brudte løkker fanger mere varme. Når du positionerer dit sweatshirtprogram efter sæson, er GSM-tallet alene ikke et pålideligt sammenligningspunkt. Efterbehandlingsforløbet betyder lige så meget.
For brands, der køber polar fleece-stof i tungere børstede konstruktioner, bliver fnugdannelse et vigtigere kontrolpunkt ved prøvetagning, fordi den rejste fnugoverflade er udsat for slid. Bekræft fiberindhold, anti-fnug efterbehandling og vasketestresultater før godkendelse af masseproduktionen. For en mere detaljeret indkøbsnote, se fleece-stof GSM og risiko for fnugdannelse.
Det er her, forskellen i produktionsforløbet bliver en konkret indkøbsbeslutning.
For frotte:
For fleece:
Der findes muligheder med OEKO-TEX® Standard 100 certificering. Bekræft certificeringskravene på tidspunktet for prøveudtagning, især når samme program omfatter både frotte og fleece.

French terrys glattere yderside er normalt lettere at stabilisere til silketryk, varmeoverførsel og broderi end en opkradset fleece-overflade. Udbrændingstryk afhænger dog stadig af fiberindhold, farvesystem og farvegodkendelse, så det bør testes på den faktiske masseproduktionskonstruktion.
Fleece' fnug-overflade ændrer opsætningen til dekoration. Temperatur, tryk og varighed ved varmeoverførsel skal testes for at undgå, at fnugget komprimeres, og broderi på tungt strikket fleece kan kræve ekstra mellemfoer. Det er ikke grunde til at undgå fleece til dekorerede programmer, men det bør bekræftes under prøveudtagningen og ikke efter godkendelse af stoffet til masseproduktion.
Som udgangspunkt overvejes bomuldsbaserede konstruktioner i området 240–280 GSM ofte til hættetrøjeprogrammer til tre sæsoner, afhængigt af fiberblanding, løkkernes tæthed og efterbehandling.
Fleece' børstede fnug-overflade viser generelt en højere tendens til fnugdannelse end French terrys overflade med intakte løkker, især efter gentagne maskinvask. Graden varierer efter fiberindhold, garnkonstruktion og om der er anvendt anti-fnug-efterbehandling. Til masseproduktionsprogrammer med strenge krav til vaskebestandighed bør du anmode om resultatet af fnugdannelsestesten i prøvefasen i stedet for at stole på fiberindholdet alene.
Ikke uden tilpasning. De to stoffer adskiller sig i krympningsadfærd, vægt og fald, hvilket betyder, at et mønster gradueret til det ene ikke direkte kan overføres til det andet uden pasformstest. Repeterbarhed i masseproduktion afhænger af stofspecifik mønstergraduering — afstem dette med dit tekniske team, før du bestiller begge stoffer samtidig.
Runtang Tex producerer strikket frotte og strikket fleece til tøjmærker i hele Europa, Nordamerika og Australien. Anmod om en prøve for at sammenligne begge konstruktioner side om side før dit næste masseproduktionsprogram med sweatshirts.